Fredag eftermiddag kunne jeg høre kattebrok udenfor. Tøsen hørte det også, og vi gik begge ud og kiggede gennem vinduet på 1. sal ned i haven. Her stod Frede og snakkede med store bogstaver til genboens røde hankat. Umiddelbart var de vist ikke helt enige om, hvorvidt han havde noget at gøre i vores have. Jeg forklarede Tøsen, at nu kunne være et godt tidspunkt at løbe ned at trappen og gå ud til Frede for ligesom at vise sin solidaritet, og at dette var, hvad Frede ville have gjort i samme situation. Tøsen var ikke videre imponeret eller interesseret og besluttede sig for at følge begivenhedernes gang fra vindueskarmen....

Jeg gik derfor ned, og jeg nåede lige at få et glas vand med fra køkkenet på vej ud i haven. Da jeg kom derud, var situationen eskaleret, og Frede kan denondelyneme godt nok se stor ud, når han virkelig vil. Han havde i den grad pustet sig op, og han var på ingen måde bange for den anden kat, der i den grad fik nogle slag over nakken. Det gjorde Frede nu også, og kattepels fløj omkring dem. Jeg besluttede mig derfor for at gribe ind, så jeg kylede mit medbragte glas vand i hovedet på indtrængeren, og han løb sin vej. Frede derimod brugte den næste time på at afpatruljere haven og sikre sig, at han var den eneste kat.

Tøsen kom desværre aldrig ned for at hjælpe Frede og holdt sig til vindueskarmen på 1. sal.... Men et eller andet sted er det faktisk ok at opleve, at Frede - på trods af at han er meget fredelig og snakker en hel masse med andre katte i nabolaget - har sine grænser og territorier. Og haven, ja det er altså hans og Tøsens!


[ 23 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre6542 visninger )   |  permalink  |   ( 3 / 3362 )

---

<<nav_first <Forrige | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | Næste> nav_last>>