Mandag morgen 
Natten gik forbavsende roligt: Tøsen sov i sengen og var 100% kælekat. Frede sov på sofaen og kom med et par mjav, før han faldt i søvn.

Her til morgen fik de begge noget at spise, og Tøsen sad sågar og spiste, mens Frede også var i køkkenet. Da hun kom op til mig, var hun i kælehumør til at starte med, men lige pludselig skulle der hvæses lidt af mig. Frede derimod tøffede bare rundt og kiggede.

Før jeg tog på arbejde, blev de begge informeret om, at de nu skulle være alene hjemme de næste 8-9 timer, og at de skulle opføre sig ordentligt...

Der er flere forskellige scenarier, der lige nu kan udspille sig derhjemme:

1) De sidder og kigger på hinanden. Tøsen hvæser...
2) De ligger og sover i hvert sit rum. Tøsen ignorerer Frede...
3) De slås et eller andet sted...
4) Frede er gået op til Tøsen, der sandsynligvis ligger i sengen...

Der er ingen tvivl om, at Tøsen har det hårdt lige nu. Alle hendes rutiner er med et hug blevet ændret! Tidligere ville en morgen foregå sådan: Hun bliver fodret og lukket ud af den af os, der står først op. Den næste morgenfriske person lukker hende ind, og der skal lige kæles lidt og spises lidt mere. Hun plejer at følge med overalt om morgenen - hun kan sagtens ligge på mine fødder, mens jeg børster tænder.

Jeg regner med, at jeg kommer først hjem, og så er planen, at jeg sætter mig køkkenet, for Tøsen plejer at komme løbende for at se, hvem der er kommet hjem. Med lidt held kommer hun også ned i dag. Jeg er ret sikker på, at Frede nok skal komme helt af sig selv, da han indtil videre foretrækker at være der, hvor alle andre er.


[ 25 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre5253 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 2827 )
Efter en dag... 
Tøsen : Hvæser, når hun kan høre eller se Frede samt fornemme, at han eksisterer. Hun hvæser sågar, hvis man sidder og kæler for hende, og Frede mjaver et helt andet sted i huset.

Frede : Tøffer stille og roligt rundt og mjaver sagte, når Tøsen hvæser af ham. Har fundet ud af, hvordan trapper fungerer og bevæger sig lystigt rundt på vore tre etager. Er eminent til at bruge kattebakken.

Med lidt held finder de ud af tilpasse sig til hinanden, mens vi er på arbejde imorgen ;)


[ 35 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3457 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 2886 )
Frede kommer med hjem 
Vi var oppe og sige hej til Frede (Maine Coon - 6 år) igår og endte med at tage ham med hjem. Han har desværre ikke taget så meget på de sidste 3 uger, så nu satser vi på, at han vil spise lidt mere her hos os end på internatet. Han virkede lidt stresset på internatet, og det er vel egentlig forståeligt nok: Der er mange andre katte, meget mjaven, meget uro etc.

Så enden på det hele blev, at han kom med hjem! Tøsen (Norsk Skovkat - 4,5 år) kiggede interesset på transportkassen og fandt da også ud af, at der rent faktisk var en kat derinde, og så forsvandt hendes gode humør med det samme. Hun hvæser og er arrig, men hun har i det mindste ikke gjort mine til at ville angribe.

Hele aftenen gik med, at Tøsen ignorede Frede i stor stil og hvæsede, når han kiggede på hende, når han mjavede eller gjorde sig bemærket i det hele taget. Tøsen gik med i seng som sædvanligt og var ikke specielt imponeret, da Frede også hoppede op... Han havde dog pli nok til at hoppe ned igen, og han forsøger virkelig at være sød ved Tøsen - han mjaver lidt til hende og forsøger at komme hen til hende, men han får ikke lov. Sjovt nok minder han til tider lidt om Tyren Ferdinand, der ville dufte til blomster! Frede er lidt sådan: "Jamen, kan vi ikke bare allesammen være venner..."

Tøsen har desuden fået forbud mod at komme ud de næste dage, da vi er bange for, at hun går sin vej i arrigskab, og det er hun bestemt ikke tilfreds med. Så alt i alt er hun sur, irriteret og sur.

Meeen, det skal nok gå!

Forresten, Frede's kampvægt er p.t. 6 kilo. Tøsen vejer lidt mere.


[ 83 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre4845 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 1693 )
Tøsen får ny ven 
Tøsen er en norsk skovkat på 4,5 år, som igennem det sidste års tid har boet hos os. Hun er ikke verdens mest forkælede kat, men hun ligger vel pænt til i en Top 10. Vi har et par gange snakket lidt om, hvorvidt hun skulle have sig en legekammerat, og vi slog til, da vi blev tilbudt en meget tynd maine coon. Både fordi det er synd for ham, men også fordi de to katte forhåbentlig kan blive gode for hinanden.

[ 191 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre2985 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 2.9 / 3425 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |