Alene hjemme en onsdag aften 
Tøsen og Frede var alene hjemme igår aftes, eftersom vi var i Parken og se FCK - Manchester United. Fin kamp!

Da vi kom hjem, kom begge katte styrtende, og man kan godt mærke på dem, når de ikke har fået opmærksomhed i løbet af dagen:

Tøsen vil kæles, og hun vil kæles meget! Hun er en decideret kælekat.

Frede derimod - tjah, jeg tvivler egentlig på, at han nogensinde bliver en ligeså stor kælekat som Tøsen. Jeg er ikke i tvivl om, at han er glad for selskab, og han vil gerne være i samme rum som os. Han kan også godt li' at blive kælet, men det skal helst være ganske forsigtigt og helst kun hoved/hals. Måske det hænger sammen med, at han ikke har så meget sul på kroppen, og det derfor er ubehageligt, når man kører en hånd ned over hans ryg. Såfremt man bevæger en arm lidt for hurtigt hen mod ham, kan man være ret sikker på, at han går sin vej.

Samtidig var Frede de første par dage meget til at skulle gnide sig op af os hele tiden, ligge/sidde ovenpå os etc., og det er der heller ikke så meget af for tiden. Jeg regner med at skulle give ham lidt ekstra opmærksomhed i løbet de næste dage.

En sjov ting, som Frede er meget konsekvent med, er at mjave på vej hen mod madskålene, når man kommer hjem, og min teori er, at han forsøger at sige følgende: "Nu er det ikke for at skabe panik, men jeg føler mig overbevist om, at madskålene er tømt indenfor et par timer! Det ville måske være en go' idé allerede nu at overveje at tage hånd om situationen, før den eskalerer..."

Nårh ja, Frede sov nede ved mine fødder i nat, og det har ellers været forbeholdt den bedre halvdel.


[ 230 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3605 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 2759 )
Lykken er -  
at vågne op midt om natten og finde ud, at Tøsen og Frede begge er hoppet op i sengen og snorksover!

[ 190 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre4237 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3058 )
Da Frede (næsten) blev væk! 
Vi har lige løbet som idioter op og ned af trapperne for at finde Frede, der var blevet pist borte. Jeg var ret sikker på, at yderdøren havde været åben på et tidspunkt, og jeg var ved at blive nervøs for, at han var smuttet ud.

Efter at have gennemsøgt alle etager flere gange fandt jeg ham: I min seng under dynen! Han vidste vist slet ikke, at han var blevet væk...


[ 279 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3393 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3100 )
Fremskridt over de sidste dage 
I det store og hele har vi set en del fremskridt over de sidste dage. Dermed ikke være sagt, at Tøsen ikke stadig hvæser af Frede, for det gør hun til tider, men sommetider er det hele fryd og gammen.

Eksempler kunne være:

- Tøsen kan gå stille og roligt forbi Frede uden at sige noget overhovedet.

- De kan være i hver sin sofa.

- De kan være ude på altanen samtidig.

- De kan spise samtidig.

Sommetider skal der dog ikke så meget til at bryde freden, hvilket jeg så i går aftes, hvor Tøsen og jeg lå i sengen. Frede ville tage del i hyggen og hoppede også op, men Tøsen fik ham hurtigt forklaret, at det var HENDES seng, og at han bare skulle skride. Og Frede er så go' af sig, at han bare hopper ned og venter lidt.

Noget lignende sker også, når Tøsen hvæser af ham, for Frede går bare sin vej, og så tøffer han ellers ligeså stille efter hende, og jeg tror faktisk, at han gerne vil finde ud af, hvad der er galt. Der er simpelthen ikke ondt skabt i den kat! Og han forsøger og forsøger at få madammen til at fatte det - og med tiden skal det nok lykkes.

Selvfølgelig skal det lykkes!


[ 113 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre3415 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3200 )
Tøsen har været ude! 
Hun stod ved bagdøren og brægede igen og igen og igen og igen. Til sidst blev vi enige om at lukke hende ud, og hun tøffede ud i haven, gik lidt rundt, smuttede gennem hækken ind til naboen, kom tilbage igen, og ville ind efter et kvarters tid!! Det var dejligt! Lidt senere ville hun ud igen, hvilket hun fik lov til - alt i alt blev det til 2 ture ud af bagdøren og en enkelt tur ud af fordøren, og Tøsen så ud til at være ganske tilfreds med tilværelsen.

Frede sov hele tiden i sin papkasse og så slet ikke, at Tøsen var ude i det fri uden snor og andre dumme ting. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der vil være en mjaven fra Fredes side, når han første gang ser Tøsen være udenfor, men han må nøjes med altanen indtil videre.


[ 157 kommentarer ] ( sb_view_counter_plural_pre2535 visninger )   |  permalink  |  $star_image$star_image$star_image$star_image$star_image ( 3 / 3270 )

<<nav_first <Forrige | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | Næste> nav_last>>